Sådan starter du en virksomhed i USA

Adam Rozsa

USA er Danmarks største eksportmarked, og det kan af flere grunde gøre det oplagt for danskere at starte en virksomhed i USA. Der er masser at sætte sig ind i, når man gerne vil starte en virksomhed i USA og foruden denne artikel er du måske også interesseret i at læse mere om hvordan du får visum til USA, eller om at arbejde i USA eller købe hus i USA. Men her vil det altså handle om hvordan du starter en virksomhed i USA.

En Wise Business-konto er et smart supplement til en erhvervskonto i en traditionel bank, da den gør det muligt at håndtere din virksomheds økonomi i både amerikanske dollars og danske kroner på samme konto, men mere om dette senere i denne guide.

Lær mere om Wise

Kan jeg starte en virksomhed i USA som dansker?

Ja, som dansker kan du starte en virksomhed i USA. Der er ikke noget krav om, at du skal være bosiddende¹, men hvis du vælger at flytte til USA for at drive virksomheden derfra, så skal du have et visum. Mere om dette senere i denne guide.

Hvor mange penge behøver jeg for at starte en virksomhed i USA som dansker?

Hvis du flytter til USA, skal du foruden de generelle etableringsomkostninger huske at indregne omkostningerne til et visum. For E-2 visummet, som vi beskriver senere, er udgiften 205 dollars (svarende til ca. 1.470 kr.).² De generelle omkostninger der er forbundet med at starte en virksomhed kommer vi ind på længere nede, i afsnittet “Hvor meget koster det at starte en virksomhed i USA?”

De primære virksomhedstyper i USA

Sole proprietorship: Svarer til en enkeltmandsvirksomhed; der er ingen adskillelse mellem din private økonomi og virksomhedens økonomi.

Limited Liability Company (LLC): Beskytter i de fleste tilfælde mod at du hæfter personligt for virksomhedens økonomiske forpligtelser. Man anses for at være selvstændig, og kan håndtere såvel profit som tab som personlig indkomst og undgå selskabsskat.

C Corp: Svarer stort set til et dansk aktieselskab, et C Corp er en selvstændig juridisk enhed, hvor ejerne (aktionærerne) ikke hæfter personligt for selskabets gæld og forpligtelser. Et C Corp beskattes på selskabsniveau, og hvis der udbetales udbytte, beskattes aktionærerne også – der kan altså forekomme dobbeltbeskatning, hvilket også kan være tilfældet i et dansk aktieselskab.

S Corp: Minder om et dansk anpartsselskab, men kan ikke sammenlignes 1 til 1 og er en form for aktieselskab. Ejerne (aktionærerne) hæfter ikke personligt for selskabets gæld. Man undgår den dobbelte beskatning i et C Corp, da et S Corp beskattes gennem ejerne (såkaldt "pass-through taxation"). Vær opmærksom på kravene til at eje et S Corp, som gør det meget svært for personer der ikke har ophold i USA.³

Dokumenter du skal bruge for at starte en virksomhed i USA som dansker

For at etablere en virksomhed i USA skal du typisk bruge følgende dokumenter:

  • Stiftelsesdokument: Et dokument der beskriver virksomhedens struktur og driftsprocedurer.
  • Registreringsbevis: Bevis for, at virksomheden er registreret i den valgte stat.
  • Arbejdsgiveridentifikationsnummer: Ansøgning om Employer Identification Number (EIN).
  • Driftsaftale (for LLC): En intern aftale, der beskriver ejerskab og ledelsesansvar.
  • Bestyrelsesprotokoller og vedtægter (for C Corp): Dokumenter, der beskriver selskabets ledelsesstruktur og operationelle retningslinjer.⁴

Skal jeg bruge et visum for at starte en virksomhed i USA?

Som nævnt behøver du ikke et visum for at eje en virksomhed i USA, da du ikke behøver at være bosiddende. Men hvis du planlægger at flytte til USA for at drive virksomheden, så skal du ansøge om et relevant visum. En mulighed er et E-2 Treaty Investor Visa, som kræver at du har mindst 50 % ejerskab eller operationel kontrol over virksomheden. Dette visum gælder i 2 år og kan fornys i to år ad gangen, og der er ikke nogen maksimal varighed.

💡 Som iværksætter er der flere andre veje til ophold i USA, og dem kan du læse mere om her. Det kan anbefales at konsultere en immigrationsadvokat for at forstå de specifikke krav og procedurer.⁵

Hvor meget koster det at starte en virksomhed i USA?

Det korte svar er, at det er meget forskelligt. Men det afhænger blandt andet af hvilken virksomhedsstruktur du vælger samt hvilken stat du ønsker at etablere virksomheden i.

Overordnet kan man sige, at der er udgifter, der relaterer direkte til at oprette og drive virksomheden i form af gebyrer til diverse instanser og så de løbende udgifter, der relaterer sig til den egentlige drift af virksomheden, såsom leje af lokaler og løn til ansatte.

Det kan anbefales at udarbejde en detaljeret forretningsplan og et budget for at få et klart overblik over de nødvendige investeringer, men herunder kan du se nogle af de typiske omkostninger du vil skulle afholde i forbindelse med etablering af virksomheden:

  • Registreringsgebyrer: Varierer fra stat til stat og afhænger af virksomhedsformen. For et LLC er registreringsgebyret typisk mellem 100 og 800 dollars (svarende til ca. 715 - 5.730 kr.) , mens den typiske udgift til en corporation er mellem 50 og 300 dollars (svarende til ca. 360 - 2.150 kr.).
  • Udgifter til tilladelser og licenser: Varierer afhængig af branche og lokation.
  • Udgifter til juridisk og anden rådgivning: Varierer afhængig af virksomheden, men typisk i størrelsesordenen 1000 - 5000 dollars (svarende til ca. 7.160 til 35.820 kr.).
  • Udgifter til forsikringer: Herunder bl.a. ansvars- og sundhedsforsikringer.⁶
💡Det er vigtigt at undersøge de specifikke krav og omkostninger i den stat, hvor du planlægger at etablere din virksomhed.

Trin for trin: Sådan starter du en virksomhed i USA

  1. Afgør om du vil drive din amerikanske virksomhed fra udlandet eller i USA og hvis du vil drive virksomheden i USA, så søg om det relevante visum.
  2. Beslut virksomhedens placering - dette afgør hvilke regler og hvilken beskatning der gælder for virksomheden.
  3. Vælg en virksomhedsstruktur: De mest udbredte former er et Limited Liability Company (LLC) og et C Corp. Et LLC tilbyder fleksibilitet og beskytter personlige aktiver, mens et C Corp er fordelagtigt, hvis du planlægger at rejse kapital fra investorer.
  4. Registrér virksomheden: Du skal vælge et unikt virksomhedsnavn og registrere det i den ønskede stat. Hver stat har sine egne regler og procedurer for registrering af virksomheder.
  5. Få føderale og statslige skatte-ID-numre: Dette er nødvendigt for at kunne betale skat.
  6. Åbn en bankkonto i USA: En lokal bankkonto er essentiel for at håndtere virksomhedens finanser effektivt. Læs mere om hvordan du gør i næste afsnit i denne guide.
  7. Tegn en virksomhedsforsikring.
  8. Overhold lokale love og reguleringer: Du skal sikre dig, at virksomheden overholder alle føderale, statslige og lokale love, herunder licenser og tilladelser.⁷

Tips til at åbne en virksomhedskonto i USA som dansker

De trin du skal igennem når du åbner en erhvervskonto i en amerikansk bank, afhænger typisk af om du har en permanent eller midlertidig opholdstilladelse. Herunder ser vi på hvordan du får en konto hos en af de største banker i USA, JP Morgan Chase. For at overholde de amerikanske regler på bankområdet skal du fremlægge specifikke dokumenter for at bekræfte din identitet og din adresse og hos JP Morgan Chase skal du fremlægge følgende:

  1. Information om virksomheden: Herunder bl.a. adresse, telefonnummer, hvad virksomheden beskæftiger sig med, evt. antal ansatte, årlig omsætning, hvor produkter og tjenesteydelser sælges.
  2. Personligt ID: To former for identifikation: 1) Primær identifikation udstedt af en regering, enten et green card for personer med permanent ophold eller pas for personer med midlertidigt ophold. 2) Sekundær identifikation: kredit- eller debetkort med påtrykt navn, arbejdsgiver-ID eller en regning fra et forsyningsselskab.
  3. Skatteidentifikationsnummer. Et socialsikringsnummer (SSN) eller et individuelt skatteyderidentifikationsnummer (ITIN) for ikke-amerikanske statsborgere eller et Employer Identification Number (EIN).
  4. Andre dokumenter som er afhængig af hvilken stat virksomheden er baseret i. Det kan fx være et Assumed Name Certificate (Trade Name Certificate), Fictitious Business Name, en DBA (Doing Business As) eller din virksomhedslicens.⁸


Spar penge med Wise Business

Se nærmere på Wise Business, før du starter din nye virksomhed i USA. Wise Business er en smart måde at styre din virksomheds økonomi i amerikanske dollars og danske kroner med fleksible, billige konti i flere valutaer.

En Wise erhvervskonto understøtter dollars og danske kroner med mulighed for at have og veksle i alt 40+ valutaer til middelkursen og lave gebyrer. Du kan få konto detaljer til USD, EUR, GBP og et udvalg af andre større valutaer, som du kan bruge til at blive betalt af kunder eller på markedspladser som Amazon.

Wise tilbyder også billige måder at sende penge til mere end 160 lande globalt og forretningsvenlige funktioner som tilknyttede debet- og udgiftskort, adgang for flere brugere, batchbetalingsværktøjer og cloud-regnskabsintegrationer. Her kan du se, hvordan du registrerer en Wise erhvervskonto i nogle få enkle trin:

  1. Download Wise-appen, eller gå til Wises desktop-site
  2. Tryk på Registrér, og følg anvisningerne for at ansøge om en virksomhedskonto
  3. Tilføj dine personlige oplysninger og kontaktoplysninger
  4. Upload de nødvendige dokumenter, som beskrevet i denne vejledning til Wises erhvervskonto.
  5. Betal engangsgebyret for at registrere din konto og få et tilknyttet betalingskort, hvis du har brug for et

Så snart din konto er verificeret, kan du tage den i brug - din konto vil være aktiveret i Wise-appen, dit fysiske kort vil blive sendt til dig, og du kan få et digitalt kort med det samme til online brug.

Brug denne komplette guide til at starte en virksomhed i USA fra Danmark til at kickstarte din undersøgelse af, hvordan du opretter din nye amerikanske virksomhed - og glem ikke at tjekke en Wise erhvervskonto, som gør det nemt og billigt at administrere din virksomheds økonomi på tværs af grænserne.

Få en Wise erhvervskonto

Opsummering: Start en virksomhed i USA

Der er mange trin, du skal gå igennem for at realisere drømmen om at starte en virksomhed i USA. Herunder opsummerer vi alle de ting vi har været inde på, og som du skal være opmærksom på:

  1. Først og fremmest skal du afklare, om du vil deltage i den daglige drift og drive virksomheden i USA eller om du vil drive virksomheden fra Danmark. Det har nemlig en betydning for hvilke virksomhedstyper du kan vælge.
  2. Beslut derefter hvilken af de mulige virksomhedstyper du vil oprette.
  3. Hvis du vil bo i USA, så skal du søge om et visum, der er rettet mod investorer eller virksomhedsejere.
  4. Derefter skal du overveje det nødvendige budget, du har brug for til hhv. at etablere og drive virksomheden, herunder udgifter til visum, registrering af virksomheden, diverse tilladelser etc. foruden betaling af løn, varelager, udstyr etc.
  5. Overvej også dine behov for lokal juridisk bistand eller andre former for rådgivning og udgifter til dette.
  6. Du bør konsultere de lokale myndigheders hjemmesider for at sikre at du har fuldstændig opdateret information. Du kan også kontakte dem direkte for vejledning omkring de trin du skal igennem for at oprette og registrere din virksomhed.
  7. Afklar hvordan du vil administrere virksomhedens økonomi, herunder en økonomi, der skal omfatte flere forskellige valutakurser - husk at du kan bruge Wises erhvervskonto til at håndtere din virksomheds økonomi og spare penge i forhold til de valutagebyrer du ville betale i en bank. Hos Wise kan du få konto detaljer til amerikanske dollars, og vi veksler til middelkursen, som er den mest fair valutakurs. Du kan nemt oprette en konto online.

Kilder

1 Start virksomhed i USA - Expat Network
2 Omkostninger til visum - Visa Index
3 Virksomhedstyper - U.S. Small Business Administration
4 Påkrævede dokumenter - USA Corporate
5 Visum til iværksættere - U.S. Citizenship and Immigration Services
6 Etableringsudgifter - Clevver
7 Start virksomhed trin for trin - U.S. Small Business Administration
8 Åbn erhvervskonto - Chase for Business

Kilder senest tilgået d. 3/3 - 2025.


*Se Vilkår for anvendelse og produkttilgængelighed for din region eller besøg Wise gebyrer og priser for at få de seneste priser og gebyroplysninger.

Denne meddelelse er til generelle informationsformål og udgør ikke juridiske, skattemæssige eller anden professionel rådgivning fra Wise Payments Limited eller dets datterselskaber og dets tilknyttede selskaber, og det er ikke tænkt som en erstatning for at få rådgivning fra en finansiel rådgiver eller nogen anden fagperson.

Vi afgiver ingen erklæringer, garantier eller garantier, hvad enten det er udtrykt eller underforstået, at indholdet i meddelelsen er nøjagtigt, fuldstændigt eller opdateret.

Penge uden grænser

Få mere at vide

Tips, nyheder og opdateringer for dit land